Plads til forskellighed - inklusion

Skolens opgave er inklusion. Det betyder, at vi som skole har som vores overordnede opgave at skabe de bedst mulige betingelser for, at alle vores elever støttes og udfordres til at blive så dygtige, som de kan.

At lære noget betyder at nå til et sted eller stade bevidsthedsmæssigt og følelsesmæssigt, hvor du ikke har været før. Når det sker, taler vi om udvikling eller modning. Læring forudsætter altså, at vi flytter os – bliver klogere, ser og forstår vores omverden på en ny og for os selv bedre måde.

Men bevidsthedsmæssig bevægelse er betinget af aktivitet/ handling hos den lærende. Den lærendes læringsaktiviteter udfoldes altid i et aktivt med- og modspil med omverdenens ”betydningsfulde andre”. Hvad den lærende (barnet/ eleven) er i gang med at lære, er bestemmende for, hvem der bedst giver det optimale med- og modspil - bedst støtter og udfordrer. I en matematikfaglig sammenhæng er det formodentlig matematiklæreren, men det kan også være kammeraten, der inviterer til samarbejde eller måske lige ved lidt mere end en selv. I den sociale modningsproces er gode kammerater, men også opmærksomme og vejledende voksne, dem, som barnet både kan spejle sig i og finde forbilleder i.

I en skole, hvor vi har mål for, hvad det vil sige at blive dygtig og kompetent, fordrer læring og udvikling målsøgende handlinger både af den enkelte elev, af lærere og pædagoger og af forældre. I en skole vil vi kalde vores påvirkning af hver enkelt elev for undervisning, men mere omfattende kan man tale om, at alle omkring eleven/barnet, dvs. forældre, pædagoger og lærere, udøver bevidste pædagogiske bestræbelser med det sigte at målrette, støtte og udfordre elevens læring, udvikling og dannelse.

For at det kan ske forudsætter det:

  • At vi ser hvert enkelt barn/elev. Ser hvor barnet er nået til, og ikke mindst ser barnet, som det selv gerne vil ses.
  • At vi ser og forstår barnets læring udvikling i forhold til de samfundsbestemte mål for, hvad børn skal kunne. Alle skal ikke, og kan ikke, blive lige dygtige til alt, men hver enkelt skal støttes og udfordres i at blive så dygtig som han/hun kan.
  • Og når vi ser, skal vi også handle. Dvs. bestræbe os på at identificere, hvilke behov barnet har for støtte og udfordring. Hvad skal der gøres? Hvordan kan vi bedst muligt støtte og udfordre? Hvem skal gøre hvad (barnet selv, læreren, forældre)?

Det er derfor, arbejdet med at sætte mål og vælge støtte- og udfordringshandlinger i forhold til hvert enkelt barn er så vigtigt. Det har vi arbejdet med i mange år. Men det, vi gør, kan godt blive bedre og få større effekt.

Vores forbedringsbestræbelser er koncentreret omkring arbejdet med udviklings- og handleplaner for hvert enkelt barn.

Når vi fokuserer på det enkelte barn, indenfor de fælles rammer, er det for bedst muligt at løse inklusionsopgaven: Der skal være en plads til hver enkelt – altså plads til den forskellighed vores børn repræsenterer.